Gå videre til hovedindholdet

Mobile af kulørte papirdiamanter



Du skal bruge: 
1) Kraftigt papir - her har jeg brugt 170 g. bogbinderpapir
2) Hobbykniv
3) Prægeværktøj - en strikkepind virker også fortrinligt
4) Blyant og lineal
5) Træperler i forskellige størrelser
6) Nål og tråd
7) God limstift og flydende papirlim

Fremgangsmåde:


Skær et stykke papir med dimensionerne Højde=X/3 Længde=X, eksempelvis 10 x 30 cm. Inddel/fold papiret i 16 lige store dele.  


Tegn to streger som vist ovenfor - den midterste sektion skal være 1/5 af højden. I det viste eksempel er det altså 2 cm.



Fold papiret sammen som vist på billedserien ovenfor. Fold enderne ud igen (papiret "husker" folderne) og lim enderne sammen, så 2 af de 16 sektioner overlapper hinanden. Her fungerer en limstift bedst. Hjælp papiret tilbage i de rette folder.


Put lidt flydende papirlim i folderne og fiksér enderne i en spids, indtil limen er tørret (en hurtigtørrende lim er at foretrække). Voilá, så har du den første diamant.

Fold det ønskede antal papirdiamanter i forskellige størrelser, farver og mønstre.
Montér diamanterne på en bøjle, en spinkel rundstok eller et stykke pianowire med sytråd af god kvalitet - brug evt. træperler som vist her.


God fornøjelse!

Populære opslag fra denne blog

Retro lampeskærm

Du skal bruge: 1) 2 stykker kraftigt papir (24x64cm) eller  1 stykke (24x112,5cm) 2) Mønstret bogbinderpapir eller lignende 3) Prægeværktøj eller strikkepind 4) Hultang 5) God limstift 6) Blyant, hobbykniv og lineal 7) Ledning, fatning og pære ( max. 25 Watt ) Fremgangsmåde: Inddel/fold hvert stykke papir i 8 lige store dele. Har du været så heldig at finde et 112,5cm langt papir, folder du det selvfølgelig bare i 16 sektioner. Brug en lineal og et prægeværktøj til at ridse diagonalerne op. Buk derefter papiret op, der hvor du har ridset - brug linealen som støtte for at sikre knivskarpe fold. Fold papiret sammen. For forståelsens skyld, har jeg på billedet ovenfor vist, hvordan de to papirstykker skal passe sammen. Lim de to stykker papir sammen, så de to yderste sektioner overlapper hinanden. Tryk papiret fladt, mens du limer. Hjælp efterfølgende papiret tilbage i de rette folder. Klip papiret til langs overkanten af lampeskærmen, som vist på...

Origami-mobile i grå/hvide nuancer

Du skal bruge:   1) Kraftigt papir i forskellige nuancer 2) Skalpel og prægeværktøj 3) Blyant, lineal og en god limstift 4) Nål og tråd 5) Hultang 6) Fiskesnøre 7) 2 træpinde Ø3mm eller pianowire Fremgangsmåde: Skær et stykke papir med dimensionerne bredde = X, længde = 2X. Papiret her er 21x42cm. Inddel/fold papiret i 16 lige store sektioner og derefter 4 på den anden led som vist på billederne. Tegn to blyantstreger så den første og den sidste fjerdedel halveres. Her skal du altså ikke folde. Brug dit prægeværktøj, en strikkepind eller bagsiden på din skalpel/hobbykniv til at ridse foldemønstret op som vist. Så skal der foldes. Ovenfor kan du se min foldeskabelon - her har jeg markeret de indvendige (valley) fold med blå og de udvendige (mountain) fold med grøn. Sådan skal papiret se ud, når du har foldet det korrekt. Ret begge ender af papiret ud og lim dem sammen, så de første og de sidste 2 sektioner (af de 16) overlapper hinanden. Hjælp papi...

Legesyge papirkugler

Du skal bruge: 1) Kraftigt karton i forskellige farver og mønstre 2) Saks eller hobbykniv 3) Passer (eller noget rundt at tegne efter)  Jeg har brugt en Cirkulær udstanser Ø2,5" 4) Blyant og vinkelmåler Fremgangsmåde: Lav en skabelon som vist på billedet. Klip/skær/udstans en forfærdelig masse kopier - det er byggestenene til papirkonstruktionen. Du skal bruge 4 stk. til den lille model, 8 stk. til den mellemste og 20 stk. til den største model vist her. Begynd at sætte delene sammen som vist på billedet. Eksperimentér selv - i teorien kan "kuglen" blive uendeligt stor. "Byggestenen" ændrer sig ikke, kun antallet. God fornøjelse!